Vinder af Instagramkonkurrencen

Tak til Sport24 for årets sponsorpræmier til dette års 3 vindere.

Vinderen blev udvalgt af Nordbos bestyrelse, mens 2. præmien og 3. præmien gik til de to opslag med flest likes.

Årets vinder Lasse Jerner Riggelsen som for andet 2 i træk løber af med 1. præmien i vores fotokonkurrence #Fredericiafunrun

1.  præmien  – UDVÆLGES af Nordbos BESTYRELSE

Stort tillykke til Lasse Jerner Riggelsen som for andet år i træk løb af med 1. præmien.

Lasse har vundet et par Fusion C3 short tight pocket løbeshorts fra Sport24

2. præmien – Opslag med flest likes

Stort tillykke til Tanja Nygaard Nielsen der fik flest likes i år for hendes opslag.

Tanja har vundet et Miibelt løbebælte fra Sport24

3. præmien – Opslag ed næst flest likes

Stort tillykke til Nadia Huusom Larsen der med dette opslag løb af med 3. præmien

Nadia vandt et par flotte falke 4Grip løbestrømper fra Sport24

Se alle de flotte opslag lige her:

Husk at tagge dine billeder både på Facebook og Instagram med #Fredericiafunrun

Vi ses til næste år!

Load More
Something is wrong. Response takes too long or there is JS error. Press Ctrl+Shift+J or Cmd+Shift+J on a Mac.

 

Quickguide til Fredericia Fun Run

Så er det i morgen vi skal sende 500 glade deltagere afsted til Fredericia fun run. 

Adressen er: Sonnesvej 112, 7000 Fredericia

Når du ankommer til området har vi lavet 5 p-pladser ca. 400 meter fra løbspladsen. Ved indgangen til området sidder vores skønne medlemmer fra Nordbo senior klar til at guide jer videre til pladsen eller hjælpe jer med at finde ledige p-pladser. Giv dem et stort smil med på vejen, da de skal sidde i den stegende hede og frivilligt har valgt, at hjælpe alle gæster godt på vej ind i området. Du finder P-plads oversigten her

Når du har fået stillede bilen, skal du følge de røde pile mod løbspladsen. Her kan du tjekke ind hos vores skønne hjælpertøser der står klar til at udlevere dit løbsudstyr. Her kan også købes t-shirt til børn under 6 år samt ekstra farveposer til opvarmningen, løbet og målfesten. Tilskuere kan også købe farveposer som kan bruges til at kaste på venner og familie når de kommer i mål. Farveposer kan købes, så længe vi har nogen på lager.

Kl. 12.25 starter opvarmningen med vores vildt seje dansere og Martin lindved ved mikrofonen fra Fredericia Fun Run. Sammen vil vi give sætte gang i pladsen til en noget anderledes opvarmning med masse af højt humør og farver!  Vi vil sammen lave flere forskellige farveksplosioner, hvor vi laver nedtælling fra 10, inden vi sammen kaster vores farver op i luften.

Husk at holde godt fast i posen når du kaster farven ud. Posen er designet til nemt at kunne åbnes i den ene ende.

Kl. 12.555 er der løbsinfo hvor alle SKAL være klar. Vi skal ud på militærets område i en naturen, der er helt unik, men også krævende. Vi vil derfor kort fortælle lidt omkring ruten og naturen i skal ud i, samt give info omkring, hvordan I bedst kommer igennem turen.

Kl. 13.00 gør vi klar til start. Her vil vi lukke ca. 50-60 deltagere ind adgangen i vores start område, hvorefter hver gruppe bliver sendt afsted i en fælles farveeksplosion. BEMÆRK SNOREN, der deler deltagerne i små grupper.

Hvis man gerne vil løbe trail med god fart, skal man hoppe med på den første gruppe. Ellers er der frit valg i hvilken gruppen man vil starter i.

Efter ca. 3km har vi et væskedepot. Det bliver med stor sandsynlighed rigtig varmt. Derfor får alle deltagere deres vandflaske med til turen ved indtjekning. Specielt hvis man vælger at gå, da I skal opholde jer længere tid i solen. Vandet kan opbevares i jeres løbspose turen rundt eller man kan løbe med den i hånden.

Når I kommer i mål, står vi klar med frugt fra Netto og der kan købes kolde øl, sodavand og slusch ice i Nordbos Sankt Hans teltet.

Herefter bevæger man sig ind på løbspladsen igen, hvor den helt store målfest vil blive skudt igang ca. kl. 14.00 Vi laver fælles farveeksplosioner, udtrækker lodtrækningspræmier og danser på livet løs til den fedeste sommer musik. Omkring kl. 14.55 kommer den helt store finale med tsunamier af farve og selvfølgelig finale overraskelsen. GLÆD JER!

Vi regner med vi afslutter omkring kl. 15.00, men hvis I bare ikke kan få farve nok og I har skabt en fest vi har svært ved at slukke, ja så skal der ikke meget til at overtale os til at fortsætte lidt længere.

Husk du kan tage små pauser ved pølsevognen, popcornmaskinen. fiskedammen og besøge vores kræmmere samt skyde selfier ved vores store Fun Run skildpadde.

Når festen slutter og du har skudt de vildeste billeder, så husk endelig vores store Instagram konkurrence, hvor du kan vinde 3 super flotte præmier fra Sport24 midtpunktet Fredericia. Se mere her

Alt du skal gøre er at lave et imponerende billede opslag på Instagram og skrive #fredericiafunrun i tekstfeltet. Så deltager du automatisk i konkurrencen. Men husk du har god tid. Vi udvælger først vinderen Sankt Hans aften, fredag den 23. juni, hvor du kan komme ud og genopleve stemningen fra Fredericia fun run samt fejre Sankt Hans til live musik, fest, båltale og få en Nordbo pølse og kold fadøl til uhørt skarpe priser.

Vi glæder os vanvittig meget til at se alle Jer dejlige mennesker til årets Fredericia fun run!

  

Husk at afslutte dit løb med, at sætte kryds i kalenderen for næste års Fredericia fun run 2019

Vi afslører datoen på løbsdagen – med special tilbud til alle deltagere her i 2018 – Der kun gælder en uge frem inden vi igen lukker for salget og først åbner til igen, 1. februar 2019

Har du flere spørgsmål, så surf rundt på vores hjemmeside og start eventuelt med vores spørgsmål og svar side.

Nedtællingen er allerede begyndt. 10…9…8…7…6….

Vi ses på lørdag!

Tak til alle jer skønne deltagere der kom forbi til tidlig check-in i dag. Det var en fornøjelse at se alle de forventningsfulde ansigter.

Vi har kun meget få billetter tilbage og kan derfor allerede i sæson 2 af Fredericia Fun Run snart melde helt udsolgt. Skal du med til årets sjoveste løb og farvefest så er det det ved at være sidste udkald.

I år har vi flotte grønne løbsposer til alle deltagere og i posen finder du:

  • 2 farveposer
  • Fun Run klistermærke
  • Vandflasken
  • Løbs t-shirt
  • Müslibar

Alle deltagere får i år udleveret vandflasken da den er rigtig god at have med sig efter hver farvestation. Der vil være to væskestationer på ruten, hvor I kan fylde jeres vandflaske op igen. Første gang ved ind og udgangen af Smølfe skoven samt ved udgangen af fælleden.

Hvis der er nogen der ikke vil løbe med vandflasken, er der også små krus man kan fylde op ved væskestationen.

Husk at få fyldt op med farve ved indtjekning, så du er klar til opvarmningen. Der vil også kunne købes farveposer når I er kommet i mål, så I er klar til den store farvefest efter løbet!

Vi udsender en Quick guide fredag morgen som giver jer de sidste vigtige informationer inden løbet på lørdag.

Tak for en super dag – Vi glæder os til at se jer på lørdag!

Hilsen teamet bag Nordbohuset og Fredericia Fun Run

#FREDERICIAFUNRUN

Du kan købe billet lige her:

https://billetto.dk/e/fredericia-fun-run-billetter-217896

VM fotograf til Fredericia Fun Run 2018

Fredericia fun run 2018 bliver udover en mega fed løbsfest, også den perfekte mulighed for at få nogle vildt flotte billeder og videooptagelser ned på mobilen.Til årets løb kan vi igen i år nu præsentere Kasper Glintborg som vores løbsfotograf. Kasper har netop været fotograf til VM i ishockey.

Kasper vil komme rundt hele dagen og forsøge at fange deltagerne både på ruten og i målområdet.  Han har arbejdet som freelance fotograf i 13 år og fotografere alt fra blomster til mennesker i forskellige situationer.

Tag rigtig godt imod Kasper når i ser ham og giv ham et ekstra smil med på vejen. Kasper vil også tage billeder fra Scene af alle jeres flotte farveeksplosioner. Så husk at få tanket godt op med farve inden opvarmningen og igen til vores målfest!

  • 1 pose 12kr
  • 3 poser 30kr
  • 10 poser 90kr

Klik på billedet og se nogle af Kasper imponerende skud fra sidste års event.

Se mere på Kasper Glintborgs facebook side:

https://www.facebook.com/photoglintborg

Er I klar Fredericia!

Med 400 solgte billetter og alle forberedelserne på plads, er vi klar til at holde Danmarks sjoveste farvefest lørdag d. 16. juni. fra kl. 12.00

Vi glæder os til igen i år at byde alle vores skønne deltagere og ikke mindst tilskuer velkommen til en dag der med garanti vil få smilet frem hos alle. Vi skal først og fremmest have det sjovt og det gør vi kun i fællesskab. Gør dig klar til de helt store farveeksplosioner, når 8 fantastiske dansere indtager scenen foran Nordbohuset, hvor vi for alvor lukker op for farverne sammen. Efter opvarmningen skal vi ud på henholdsvis 5 km gå / løbetur og 7 km trailløb på en ny spændende rute, vi har arbejdet på hele foråret.

Alle deltagere der vælger 5 km sporet kan glæde sig til et løb, hvor det er sjovere at komme sidst end først og alle trail løberne kan se frem til 7 km spændende udfordringer midt i den skønne skov på Fredericia fælled.

Når alle løbere bliver sendt afsted i små hold, hvor starten selvfølgelig skydes igang med farveeksplosioner, vil alle vores 30 hjælpere på sporet sørge for at I får en farverig og sjov oplevelse. På de 6 farvestationer vil der være fest og musik, mens du kommer til at løbe igennem skyer af flotte farver.

Ønsker du en masse farve på den enkelte farvestation, skal du blot stoppe op og dreje rundt med hænderne over hovedet. Vores farvekastere vil derefter give dig en ekstra stor omgang farve inden du løber videre på sporet.

Med på turen vil du i år få en drikkeflaske til løbsposen. Det er en rigtig god idé at have vand med på ruten og skulle det ske at flasken bliver tømt undervejs, vil der efter 3 km være mulighed for at fylde den op igen ved vores væskestation.

Som trail løber har vi indlagt en ekstra farvepost samt energistation, hvor alle voksne vil kunne forsyne sig med powergel fra HIGH5 og børnene få en muslibar.

Igen i år står Sport24 også bag præmier til de 3 bedste billeder fra dagen. Så frem med kameraret og lav dit bedste opslag på Instagram under #Fredericiafunrun 

1. præmien går til det billede bestyrelsen af nordbo udvælger som vinder, mens 2. og 3. præmien går til de to billeder med flest likes.

Se mere her

Onsdag den 13. juni har vi tidlig check-in i Nordbohuset fra kl. 17.00 – 19.00 Samme dag vil vi også udsende vores Quick-guide til løbet, så du er sikker på at få styr på de sidste detaljer inden lørdag d. 16. juni. hvor vi for 2. gang skruer op for musikken og endnu højere op for humøret til Fredericia Fun Run 2018

GLÆD DIG!

 

8 super seje dansere til opvarmning!

Den 16. juni vil 8 imponerende dansere indtage scenen sammen med speaker Martin Lindved og vores Fun Run Fotograf Kasper Glintborg.

Vi var en smut forbi vores skønne dansere den anden dag og fik dem til at vise farverne frem.

I spidsen for vores dansere står Nanna Karen og I får lov til at danse med, når dette unikke unge danseteam igen i år skal feste sammen med os, både før og efter gennemførelsen af Fredericia fun run 2018

Vores fantastiske dansere træner til dagligt i Fredericia hos LB dans. I kan glæde jer til en unik opvarmning og farvefest efter løbet, hvor vores fantastiske dansere vil gøre alt hvad de kan for at få Jer skønne deltagere igang med årets sjoveste farvefest.

Glæd jer til et fyrværkeri af farver og fest hvor du kommer hjem med et kæmpe smil.

Vi glæder os rigtig meget til at ser jer. – Husk at købe godt med ekstra poser ved informationen, så I kan komme godt fra start.

Danserne går på scenen første gang til vores opvarmning kl. 12.30

Køb din billet lige her

https://billetto.dk/da/e/fredericia-fun-run-billetter-217896/

Tyvstart!

Torsdag d. 24. maj afholdt vi træningstur til Fredericia Fun Run 2018. Over 30 friske løbere samlede sig til en hyggelig aftentur rundt på hovedsporet til årets farveløb.

Køb din billet – Klik her – Klik her – Lørdag d. 16. juni kl. 12.00 – 15.00

Vi startede selvfølgelig turen med at afprøve farverne og efterfølgende gik turen i en lang slange ned mod lillebælt.

Det var varmt og Nordbo havde selvfølgelig sørget for kolde drikke, da alle man var kommet sikkert i mål.

  

Tak for en fantaktisk torsdag aften. Vi glæder os til at se Jer allesammen den 16. juni – Det blive et event I sent vil glemme!

Årets plakat 2018

Igen i år har der været stor efterspørgsel på en plakat der kan printes ud og hænges op på arbejdespladser rundt omkring.

Du kan nu downloade plakaten til Fredericia Fun Run 2018

Vi håber der er rigtig mange af jer der vil hjælpe os med at få reklameret for vores helt fantastiske arrangement. Jo større fællesskab jo sjovere bliver festen til Fredericia Fun Run 2018

Download plakaten ved at klikke på billedet her

Vind 4 VIP billetter!

Ryeshøj Murerforretning har i år sponsoreret årets hjælper t-shirt til Fredericia fun run 2018.

Vi har i den forbindelse talt med Martin der står bag det lokale firma og fået ham til at teste vores funrun farver.

Martin er selv opvokset i og omkring Nordbyen i Fredericia. Firmanavnet er dog heller ikke valgt ved et tilfælde, som henviser til det lokale mindesmærke Ryeshøj.

Ved Ryeshøj Murerforretning ligges der vægt på den gode kunde kontakt og følelsen af at kunne give kunden mulighed for dialog i øjenhøjde omkring de opgaver der skal laves. Det er vigtigt kunden føler de er med hele vejen og  betaler for et godt håndværk. Det gør de med garanti hos os, slår Martin fast.

Ryeshøj Murerforretning kan udfører mange specialopgaver og Martin sætter en stor ære i det gode murerhåndværk. Det kan være svært som kunde at vide hvilket murerfirma man skal vælge til opgaven, men vælger man os fra Ryeshøj Murerforretning er man i trygge hænder hele vejen. Alt fra materialer til teknikker blandet med Martins mange årige erfaring med begge dele gør firmaet til det, det er i dag.

 

I samarbejde med Nordbo og Fredericia fun run, udlover Ryeshøj Murerforretning nu 4 VIP billetter til Fredericia fun run 2018 til én heldig vinder!

Hver VIP billet består af følgende:

  • Deltager adgang til FFR 2018
  • Fun run T-shirt
  • Fun run løbspose
  • 12 farveposer inkl. 1 guld og 1 sølv pose
  • 1 stk. fun run solbrille i valgfri farve
  • 1 stk Nordbo pølse med brød
  • 1 stk, Fadøl, sodavand eller slushice efter løbet
  • 1 bæger popcorn

Du finder konkurrencen på facebook lige her

 

Alt du skal gøre for at deltage:
  1. Like opslaget (Dit lod)
  2. Fortæl hvem du vil dele givensten med
  3. Del gerne opslaget

Vinderen udtrækkes og offentliggøres på facebook tirsdag d. 20. maj 2018

Held og lykke til alle deltagere!