Løbsdag – Quick guide

Så er dagen kommet hvor vi skal sende 163 elever afsted på Feriesjovløbet og 400 glade deltagere afsted til Fredericia fun run.

Adressen er: Sonnesvej 112, 7000 Fredericia

Når du ankommer til området har vi lavet 6 p-pladser ca. 400-500 meter fra løbspladsen. Ved indgangen til området sidder vores skønne medlemmer fra Nordbo senior klar til at guide jer videre til pladsen eller hjælpe jer med at finde ledige p-pladser. Giv dem et stort smil med på vejen, da de skal sidde i den stegende hede og frivilligt har valgt, at hjælpe alle gæster godt på vej ind i området. Du finder P-plads oversigten her

Når du har fået stillede bilen, skal du følge de røde pile mod løbspladsen. Her kan du tjekke ind hos vores skønne hjælper tøser der står klar til at udlevere dit løbsudstyr. Her kan også købes t-shirt til børn under 6 år samt ekstra farveposer til opvarmningen, løbet og målfesten. Tilskuere kan også købe farveposer som kan bruges til at kaste på venner og familie når de kommer i mål. Farveposer kan købes, så længe vi har nogen på lager.

Kl. 12.30 starter opvarmningen med vores vildt seje dansere, Martin lindved ved mikrofonen og DJ Morten S, der vil hjælpe os med at komme i det fedeste sommer humør. Vi vil sammen lave de første fælles farvebølger, hvor vi laver nedtælling fra 10, inden vi sammen kaster vores farver op i luften.

Husk at holde godt fast i posen når du kaster farven ud. Posen er designet til nemt at kunne åbnes i den ene ende.

Kl. 12.50 er der løbsinfo hvor alle SKAL være klar. Vi skal ud på militærets område i en naturen, der er helt unik men også krævende. Vi vil derfor kort fortælle lidt omkring ruten og naturen i skal ud i samt hvordan i bedst kommer igennem turen.

Kl. 13.00 gør vi klar til start. Her vil vi lukke ca. 50 deltagere ind adgangen i vores start område, hvorefter hver gruppe bliver sendt afsted i en fælles farveeksplosion. BEMÆRK SNOREN, der deler deltagerne i små grupper.

Efter ca. 3km har vi et væskedepot. Det bliver som sagt rigtig varmt, derfor råder vi alle til at have en ekstra vandflaske med til turen. Specielt hvis man vælger at gå, da I skal opholde jer længere tid i solen. Der vil være plads i jeres løbspose til at opbevare en halv liter vandflaske.

Når I kommer i mål, står vi klar med frugt fra Netto og vandflasker fra EE rengøring og VTK. Herefter bevæger man sig ind på løbspladsen igen, hvor vi løbende laver fælles farveeksplosioner, udtrækker lodtrækningspræmier og danser på livet løs til den fedeste sommer musik. Omkring kl. 14.30 kommer den helt store finale med tsunamier af farve og vores helt unikke finale overraskelse. GLÆD JER!

Vi regner med vi afslutter omkring kl. 15.00, men hvis I bare ikke kan få farve nok og I har skabt en fest vi har svært ved at slukke, ja så skal der ikke meget til at overtale os til at fortsætte lidt længere.

Husk du kan tage små pauser ved pølsevognen, popcornmaskinen og besøge vores kræmmere samt skyde selfier ved vores store Fredericia fun run selfi plakat.

Når festen slutter og du har skudt de vildeste billeder, så husk endelig vores store Instagram konkurrence, hvor du kan vinde gavekort fra Fredericia fun runs hovedsponsor Sport24, midtpunktet Fredericia.

Alt du skal gøre er at lave et imponerende billede opslag og skrive #fredericiafunrun i tekstfeltet. Så deltager du automatisk i konkurrencen. Men husk du har god tid. Vi udvælger først vinderen Sankt Hans aften, fredag den 23. juni, hvor du kan komme ud og genopleve stemningen fra Fredericia fun run samt fejre Sankt Hans til live musik, fest, tale fra borgmester Jacob Bjerregård  og nyde bålet blive tændt til toner fra Barok der vil synge for på midsommervisen

Vi glæder os vanvittig meget til at se alle I dejlige mennesker til årets Fredericia fun run!

Husk at afslutte dit løb med, at sætte kryds i kalenderen for næste års Fredericia fun run lørdag d. 16. juni. 2018