Velkommen til vores Aktivitetshus
Telefonen er åben man-tors kl. 16.30 - 18.30 Tlf: 6131 0070

Sct. Hans program 1978

Første Sct. Hans program i Nordbo´s historie.

Nedestående er et uddrag af programmet fra dengang

 

 

Vi der bor i “Fredericia Nord”, kan glæde os over, at vi bor i et roligt “hjørne” af Fredericia. Til tider kan man endda syntes, at området er for roligt, for lige meget hvad vi vil lave, må vi tage “ind til byen”.

“Fredericia Nord” er fuld udbygget, ca. 2000 mennesker bor her, heraf er ca. 800 børn under 18 år, og især for denne gruppe er manglen på aktivitetstilbud udtalt. Der er ungdomsklub og spejdere, men de må begrænse deres aktiviteter p.g.a lokaleforholdne, ligesom andre aktiviteter ikke får mulighed for at opstå før et tilfredsstillende lokaleforhold er etableret. Det har derfor længe været et ønske fra grundejerforeningerne i området, at få etableret lokaler til møder og familiefester m.m, og når hertil kommer, at spejderne, ungdomsklubben og menighedsrådet har brug for lokaler til deres aktiviteter i området, og vore børn kan bruge et bedre legeområde, er det naturligt at alle disse gode kræfter samles i en fælles indsats, med det formål, at få bygget et “beboerhus” (forsamlingshud) der kan rumme alle disse aktiviteter.

Kræfterne er nu samlede i en “selvejende institution” og det herværende program er bestyrelsens første offentlige fremtræden, for at gøre planerne kendte, men også for at skabe økonomi til yderlig at arbejde med planerne. Jeg vil derfor opfordere alle i “Fredericia nord” til at slutte op om dette Sct. Hans arrangement, til glæde for sammenholdet, til gavn for trivslen i området, men først og fremmes for at give bestyrelsen en moralsk opbakning, så vi kan have beboerhuset færdigt i 1979.

Skrevet af den daværende formand: Benny Lauridsen

Se og læs hele det udsendte program fra dengang her:

Hele 36 sider var det første sct. hans program på

 

© Nord-Bo siden 1978 - Sonnesvej 112 - 7000 Fredericia